Julestrømpen
Det fortælles i en historie fra de første århundreder efter Kristi fødsel, at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for, om hans tre døtre nogensinde ville blive gift, eftersom han ikke havde nogen medgift til dem.Skt. Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte imidlertid alt til mandens bekymring og ønskede at hjælpe ham.
Så juleaften, da pigerne havde hængt deres strømper til tørre over kaminen, smed den gode biskop tre guldmønter ned igennem skorstenen. Mønterne landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om at modtage gaver.
Det gør børn stadig over det meste af verden. Skt. Nikolaus regnes for at være den helgen, der har lagt navn og de tidligste forestillinger til Julemanden. Han er også børnenes helgen - foruden sømændenes og tyvenes. I Danmark er de fleste Skt. Nikolai-kirker opkaldt efter den gavmilde helgen