Historien om mistelten

Folketroen har altid hævet, at en mistelten havde en livgivende kraft, og at den symboliserede frugtbarhed.
I Norden anså man derfor også misteltenen for at være en fredsplante, som symboliserede en våbenhvile mellem nationer eller en fredspagt mellem ægtefolk.

Og juletid er jo netop fredstid, hvor selv de mest stridende parter lægger våbene for at fejre julen. En skik, der går helt tilbage til dengang vikingerne drak jul på havet og lod våbene blive inde på land.

Rent trosmæssigt er man ikke på helt sikker grund, når man skal definere misteltenens kristne ophav, men meget tyder på, at det starter med de keltiske druider, som på den sjette dag efter første nymåne i det nye år brugte mistelstenen i deres ritualer.

I den kristne kultur sætter vi også den grønne plante op ved juletid, og i den kristne tradition holder den sin kraft som freds- og kærlighedsskabende indtil Hellig Tre Konger, altså når julen er forbi